Blog/Foredrag/Workshop

stalking

Foredrag: #stopstalking – Sådan håndterer du en stalker

Stalking er et stigende samfundsproblem – over 100.000 almindelige danskere bliver hvert år udsat for stalking, herudover bliver pårørende som børn og familie sekundære ofre for stalking.

I et stalkingforløb bliver der i gennemsnit involveret 21 andre mennesker. De vil alle have hver deres forskellige oplevelse af stalkingen. Nogle af dem vil mene, at det er ganske forfærdeligt og sindssygt, andre vil mene, at det ikke er så slemt og syntes at den udsatte måske bare burde komme over det, og enkelte vil opfatte stalkingen som smigrende og romantisk.

37% af alle de stalking udsatte er mænd og 63% er kvinder. 1% af alle stalkingudsatte er kendte mennesker og 99% er ganske almindelige mennesker.

Den som fylder mest i statistikken over stalkingudsatte, er en kvinde. Hun er sidst i 30´erne, hun har haft en kort intim relation til stalkeren inden stalkingen. Hun er gennemsnitlig veluddannet og gennemsnitlig velfungerende. Stalkingforløbets varighed er i gennemsnittet 2 år.

Jeg er en af disse kvinder – jeg var 40 år gammel, jeg havde taget en mellemlang uddannelse og havde, mig bekendt, ingen dårlige relationer. Stalkeren og jeg datede ret intents i en periode af omkring 3 måneder og det efterfølgende stalkingforløbet varede i 18 måneder.

Hvad er stalking? Hvad er det for et menneske som stalker? Hvem kan blive udsat for stalking? Hvad sker der indeni en stalkingudsat person? Hvad kan man gøre og hvor er der hjælp at hente?

Disse spørgsmål vil jeg gennemgå og besvare i mit foredrag #stopstalking – Sådan håndterer du en stalker

Mit foredrag er primært målrettet stalkingudsatte og deres pårørende. Det er også meget relevant for alle som arbejder med mennesker, især ledere.

Book mig til dit næste arrangement og bliv klogere på fænomenet stalking.

Ikke kategoriseret

Serie stalker…

Ligesom jeg var blevet færdig med min første bog og afleveret den til redaktøren hos forlaget, blev jeg inviteret til en fest. Jeg ville gerne deltage i denne fest, men samtidig var jeg meget i tvivl pga. stalkingen. Nogle af gæsterne kendte nemlig stalkeren, men ikke til stalkerens psykopatiske side og hans grænsepsykotiske adfærd. Jeg fik at vide at stalkeren ikke skulle deltage i festen.

Der var omkring fjorten skønne, interessante og spændende mennesker. Der var forfattere, foredragsholdere og selvstændige.  Jeg kom i snak med en mand og det var en rigtig spændende samtale vi havde. Han fortalte om sin uddannelse som psykoterapeut og jeg fortalte om mig og selvfølgelig om min stalking historie, som jeg altid gør når muligheden byder sig. Han var ret interesseret i den historie og vi havde en rigtig god dialog. Vi tog videre til en anden fest hvor der var omkring tohundrede mennesker. Der blev danset og hygget.

Dagen efter får jeg en besked fra psykoterapeuten. Han skrev at han ikke havde sovet hele natten, da hans eks. kæreste havde oplevet noget lignede min stalking historie. Han frygtede at det måske kunne være den samme stalker. Han skrev sit telefonnummer i beskeden og bad mig ringe til ham. Jeg svarede, at det var jeg ked af at høre – at hans eks. kæreste skulle have oplevet noget så forfærdeligt – og at jeg ville ringe senere. Han skrev igen om jeg havde mulighed for at ringe med det samme, det gjorde jeg...